Planlægning af samarbejdet

De første møder i internationale samarbejder er vigtige. Partnerne skal have mulighed for at få kendskab til hinandens forskellighed og opbygge en gensidig tillid. Og ikke mindst etablere en følelse af fælles ansvar for projektets mål, tidsfrister og aktiviteter. Her på siden findes gode råd til projektets forberedelsesfase.

Læs om:

• Brainstorm
• Afklaring af forventninger
• Ansvarsfordeling
• Uddannelsessystemer... og kultur
• Afstemning af kalendere
• Økonomi
• Inddrag ledelse og andre interessenter
• Kommunikation
• KISS , keep it simple...

Brainstorm

Et godt udgangspunkt for et internationalt samarbejde er ofte skolernes eksisterende aktiviteter, styrker og udviklingsbehov. Er der allerede elementer i årsplanerne, der kan gives en international dimension? Eller er der behov for nytænkning af de pædagogiske tilgange?

Guide til IT-værktøjer indeholder flere programmer, som kan bruges til fælles brainstorming - fx gennem mindmaps.

Afklaring af forventninger

Særligt ved første partnermøde er det hensigtsmæssigt, at alle deltagere får mulighed for at præsentere deres forventninger til samarbejdes form og indhold. Aftal eventuelt i forvejen, hvor lang tid hver deltager har til rådighed.

Ansvarsfordeling

Lav en detaljeret dagsorden forud for alle møder. Jo mere, der er aftalt på forhånd, desto nemmere vil møderne forløbe. Det er vigtigt, at klarlægge hvem der er ansvarlig for hvad, og hvornår forløb og produkter skal være færdige.

Et projekt bør altid have en koordinator, men det er vigtigt, at alle partnere føler lige ansvar for projektet og er med til at beslutte, hvilke aktiviteter, der skal finde sted.

Brug styrkesiderne hos de forskellige partnere og fordel  tunge opgaver ligeligt.

Uddannelsessystemer... og kultur

Det er ofte en god idé at have et grundlæggende kendskab til uddannelsessystemerne i sine partnerlande. Der vil ofte være forskelligheder i fx styrelsesforhold, finansiering og curricula, som kan få betydning for samarbejdet senere hen. Se sektionen om uddannelsessystemer.

Vær også parat til at drøfte ligheder og forskelle i undervisningskulturer. Det er ikke sikkert, at lærerne på partnerskolerne har samme frihed til at tilrettelægge undervisningen som i Danmark. Og det er heller ikke sikkert, at eleverne er ligeså vante med fx gruppearbejde. 

Tag ikke for givet at partnerskolens lærere - eller leder - har samme beslutningskompetencer som danske kolleger. Vær forberedt på, at beslutninger, der kan forekomme simple og ad hoc prægede i Danmark, kan være komplicerede for partneren.

Afstemning af kalendere

Skoleåret forløber forskelligt i alle lande, og erfaringsmæssigt er det en god idé at få alle deltagere til at medbringe oversigter over helligdage, eksamensperioder og andet, som kan forsinke samarbejdet.

Guide til IT-værktøjer indeholder forskellige forslag til elektroniske redskaber, som er velegnede til internationale projekter. De kan fx bruges til at afstemme kalendere, planlægge projektet og kommunikere med.

Økonomi

Nogle partnerskaber laver et fælles budget for alle udgifter og udnævner en projektkoordinator til at holde styr på regnskab og kvitteringer. Andre kører med adskilte budgetter for hver partner.

Vær opmærksom på, at skolerne ikke nødvendigvis har samme økonomiske muligheder og ej heller samme tilskudsmuligheder. Det er derfor en god idé fra begyndelsen at tale åbent om økonomi og ressourcer.

Inddrag ledelse og andre interessenter

Skolelederne er en vigtig brik. Både i selve samarbejdet og under et partnerbesøg. Når skolelederen er til stede signalerer man, at hele skolen bakker op om samarbejdet og at det ikke bare beror på en enkelt ildsjæl.

Det er altid en god idé at engagere flere lærere og klasser i samarbejdet. Et partnermøde er en oplagt lejlighed til at invitere skolens øvrige lærere og derved inddrage flere fag i samarbejdet. Og hvis samarbejdet fokuserer på elevaktiviteter, er det en god idé at inddrage eleverne i planlægningsmøderne.

I forbindelse med partnermøder kan man overveje at besøge skoleforvaltningen og borgmesteren. Det kan være en glimrende lejlighed til at give kommunen indblik i skolens internationale aktiviteter.

Overvej også at inddrage forældre og lokale institutioner. Særligt hvis der er elever med fra partnerskolerne, kan forældrene involveres som værter.

Kommunikation

En vellykket kommunikation i et internationalt partnerskab er flere ting; respekt, vilje til at overkomme kulturelle barrierer og frem for alt planlægning.

Aftal derfor fra begyndelsen hvem der skal kommunikere med hvem, om hvad og ikke mindst hvornår.

Hvis projektet er finansieret af eksterne kilder, som fx EU eller Nordisk Ministerråd, kan der gå et halvt år, fra I færdiggjorde ansøgningen, til I får svar - og så skal nøglepersonerne i hver partnerskole være klar og vide præcis, hvem de skal kontakte og hvordan.

Aftal at benytte et eller flere sprog, som alle partnere kan udtrykke sig på og/eller forstå. Det behøver jo ikke nødvendigvis kun at være eet sprog.

Brug eventuelt et webforum. Det er et nyttigt kommunikationsredskab, fordi al kommunikation er tilgængelig for alle partnere, og det er hurtigt at skabe sig overblik over dialogerne.