CIRIUS
Skolen i verden
  • Forside
  • Den internationale
    kommune
  • Den internationale
    grundskole
  • Det internationale
    gymnasium
  • Tips til din
    undervisning
  • Viden, baggrund
    & forskning
Den internationale kommune

 

Kommunale vejledninger til internationalisering
Konference for internationale koordinatorer
Internationale kommuner
Medarbejderudvikling
Venskabsbyer
Tilskudsmuligheder
Partnersøgning
Guide til internationale skoleprojekter
Print 
Forsiden > Den internationale kommune > Kommunale vejledninger til internationalisering

Kommunale vejledninger til internationalisering

Her på siden samler vi eksempler på forskellige internationale vejledninger læseplaner og årsplaner, som kommuner rundt om i landet har lavet til deres skoler.


 

Fredericia Kommune

Alle elever i Fredericia Kommune skal i deres skoletid deltage i mindst ét internationalt projekt, der involverer dialog på et fremmedsprog med andre elever. Denne målsætning har kommunen blandt andet bakket op med en international lærervejledning med idéer til arbejdet med den internationale dimension på alle klassetrin. Vejledningen indeholder også praktiske anvisninger på forankring, evaluering og vidensdeling.

Se vejledningen "Globalisering, den internationale dimension - elevernes interkulturelle kompetencer".
 

 

Aarhus Kommune

Til arbejdet med den internationale og interkulturelle dimension i undervisningen har Aarhus Kommune i samarbejde med lærergruppen udarbejdet "en eksemplarisk årsplan". Inspirationsmaterialet er opdelt på indskoling, mellemtrin og udskoling i grundskolen og inddrager næsten alle undervisningsfag.

Læs Aarhus Kommunes eksemplariske årsplan (pdf)

 

 

Brøndby Kommune

Viden om verden - og mod til at gå ud og bruge den! Det er devicen for Brøndby Kommunes internationale læseplan, der udstikker detaljerede læringsmål for alle klassetrin fra 0. - 10. Planen er vedtaget i 2010 og omfatter også et inspirationskatalog, som den enkelte lærer kan skele til, når undervisningen skal tilrettelægges.

Læs en artikel om Brøndby Kommunes internationale læseplan

Se Brøndby Kommunes Internationale læseplan

 

 

Ballerup Kommune
Ballerup Kommune har vedtaget en international strategi, der ikke bare omfatter skoleområdet, men alle 0-18 årige i kommunen. Blandt tiltagene er efteruddannelse af skolernes internationale koordinatorer i samarbejde med UC Syd, udvekslingsophold til Kina for 9. og 10. klasserne, en ambition om at alle elever skal have to funktionelle fremmedsprog og meget mere.

Se Ballerup Kommunes internationale strategi (pdf)

 


Vejle Kommune

Vejle Kommune har udgivet pjecen 'Indsatsområder & Inspirationsmateriale' til arbejdet med den internationale dimension i grundskolen. Pjecen indeholder læseplaner, trinmål for fag, baggrundsstof samt ideer til emner og temaer.
Se pjecen
Indsatsområder og inspirationsmateriale

 


Aalborg Kommune
Aalborg Kommunes Skole- og Kulturforvaltning har udarbejdet en række målsætninger for internationalt samarbejde. De omhandler bl.a. at deltage i EU-projekter på skole- og kulturområdet, at øge antallet af gæsteundervisere og at være vært for personer fra udlandet, der har interesse for kommunens skole- og kulturområde. 
Se
målsætningerne for internationalt samarbejde

 


Kolding Kommune
I Kolding er alle kommunens skoler involveret i internationale aktiviteter. Kolding kommune har derfor bl.a. udarbejdet regler for tilskud til skoleklassers udveksling.

Se regelsættet for tilskud til skoleklasseudveksling

 

 

 

 

8 punkter til overvejelse
KL anbefaler, at kommunerne inddrager otte forskellige punkter i udformningen af en international strategi, herunder formål, geografisk fokus og ambitionsniveau for indsatsen.

Se de otte punkter her.


25 byggeklodser
Se også:
'25 byggeklodser til en international handleplan' med forslag til aktiviteter kommunen kan inddrage.

 

Sidst opdateret: 24-10-2011
Om Skoleniverden.dk | Styrelsen for Universiteter og Internationalisering | Bredgade 43 | 1260 København K | Tlf. 33 95 12 00