3. Planlægning
Et projekt kræver en plan, der rækker fra begyndelse til slutning, og ifølge eksperterne skal den være så detaljeret som muligt. Det mindsker nemlig risikoen for misforståelser senere hen. Det er også vigtigt med en håndfast koordinator, jer selv for eksempel?
Jo mere detaljeret desto bedre
Birthe Witt Jason, Sabro-Korsvejskolen:
"Det er vigtigt at lave en udfoldet og gennemtænkt ansøgning. Der skal være progression i samarbejdet. Projektplanen skal være god. Jo bedre, man har planlagt og beskrevet projektidéen desto færre chancer er der for, at nogen falder fra.
Planlægningen skal række helt ned til det enkelte mødes form og proces. Koordinatoren skal styre processen, ellers risikerer det at pege i alle retninger.
Kemi er egentlig ikke så afgørende, men man skal respektere hinandens måde at tænke og at gøre tingene på. Et forberedende besøg er altid nyttigt. Så mange som muligt af partnerne skal mødes og alle skal på forhånd have forberedt dele af ansøgningen. Det giver det bedste ejerskab og det bedste resultat."
Hvornår er det realistisk med et højt aktivitetsniveau?
Bente Skipper, EUC Nordvestsjælland:
"En projektplan skal være grundig, og den skal indeholde tydelige delmål. Det skal være sådan, at der er klare aftaler for, hvornår de forskellige ting skal være færdige. Ellers er der risiko for, at det hele går op i snik-snak.
Men husk at få det kulturelle og det sjove indarbejdet i planerne. Der skal være plads til kunst, kirker, kalkmalerier og til at spise godt med hinanden. Det er nødvendigt, for det giver energi til at fokusere på det faglige, når det gælder. Og man kommer til at lære hinanden godt at kende.
Det er også meget vigtigt at tage højde for mikroplanlægningen på ens egen skole, dvs. ferieperioder og projektuger. Og at afstemme med kollegerne, hvornår det er realistisk at forvente et højt aktivitetsniveau og hvornår det ikke er det.”
Foreslå jer selv som koordinator
John Albert Kraaer, CFU Lillebælt:
”Det er meget vigtigt at vælge den rigtige koordinator. Man skal have en fornemmelse af, at vedkommende kan lede og sikre, at tingene bliver gjort. At ansøgningen bliver indsendt, møderne holdt osv.
Peg på jer selv! Danske lærere er som regel rigtig gode til det med at koordinere. Både fordi de tør udtale sig på møderne, og fordi de tit har en stor beslutningskompetence. De skal ikke hjem og spørge først, men kan gerne træffe beslutningerne på stedet.
Og husk: jo mere detaljeret og forpligtende en arbejdsplan I laver, desto lettere bliver det at gennemføre projektet bagefter.”
 Planerne skal passe til Fælles Mål
Helle Rodenberg, CFU København:
"Det er en god idé, at se om planerne stemmer overens med Fælles Mål, i hvert fald i de store klasser, hvor der ikke er tid til et selvstændigt emne.Det skal også indeholde noget om samarbejdet mellem møderne og op til møderne. Hvad er forventningerne? Hvordan skal møderne være organiseret?”
 Tænk på overleveringen, hvis nogen falder fra
Henrik Rosleff, Skive Gymnasium & HF:
”Først og fremmest: Der er altid en udfordring at planlægge på tværs af kulturer, men det er charmerende, og det er sjovt!
Men det er vigtigt at afstemme forventningerne fra begyndelsen, og man skal være meget hård på deadlines. Vælg en koordinator, der kan være tovholder på kommunikationen mellem partnerne, for den kan meget nemt skride. Aftal hvordan og hvornår I kommunikerer, og hvilke medier, I vil gøre det igennem (chat, web, Skype osv.).
Og så er det vigtigt at sikre kontinuiteten; hvad gør I, hvis en af jer bliver udskiftet. Hvordan sætter man efterfølgerne ind i stoffet?"
Struktur er vigtigt
Trine Rohde, Rundhøjskolen i Århus:
"Struktur er vigtigt. Man skal vide, hvad man skal lave. Klare aftaler. Helt ned til at sammenligne kalendere kan være nyttigt. Jeg har set en tydelig forskel mellem et projekt med klare aftaler og struktur overfor et projekt, der flød mere. Fleksibiliteten skal nok komme alligevel undervejs i samarbejdet."
Man skal mødes fysisk og planlægge sammen
Lotte Aabye, Skole-Kulturforvaltningen i Hvidovre Kommune:
"Det er vigtigt at kommunikere, hvad projektet handler om. På et skoleudvalgsmøde skal det være de involverede lærere, der fortæller om erfaringer og resultater. Man skal tro på, at det kan blive til virkelighed.
Jo tydeligere mål, man sætter sig, desto lettere bliver det at arbejde med. Tydelige mål gør det også lettere at evaluere. Og det giver mulighed for at vurdere, om vi er på sporet undervejs.
Det bliver mere kompliceret, når det er en international samarbejdspartner på grund af forskellige forvaltningsstrukturer. Og så skal man mødes fysisk for at forberede det og lære at fungere sammen."
|
