1. Den gode projektidé
Det gode projekt begynder gerne med en idé, som kan holde partnerne til ilden gennem hele forløbet. Men ifølge vores eksperter behøver man ikke nødvendigvis opfinde nye, dybe tallerkener. Man kan fx se undervisningsplanerne igennem og sætte streg under de elementer, der kan få en international dimension.
 Formålet skal være krystalklart
Bente Skipper, EUC Nordvestsjælland:
”En god projektidé kan få alle de træge, de trætte og tryghedsnarkomanerne på skolen til at tænke 'wauw, det der er faktisk rigtigt godt fundet på!'
Formålet skal stå krystalklart. Det skal kunne overbevise ledelse, kolleger og elever om, at arbejdet er bøvlet, tiden og papirmængderne værd.
I min verden lavede vi fx et projekt, hvor vores landtransportelever kom i praktik i Italien. Landet hvor rødt lys kun er vejledende og med den sikkert mest vanvittige trafikkultur i verden. Det fik alle til at tænke 'ja, selvfølgelig!'
På en folkeskole er det oplagt at lade eleverne sammenligne deres ungdomskultur med elever i samme alder i andre lande, det lærer de en masse af.”
 Find idéer på eTwinning
Helle Rodenberg, CFU København:
”Man finder nogen, man ved man kan arbejde sammen om, og udvikler idéen derfra. Det skal være realistisk. Hvis man ikke ved, hvordan man kommer i gang, er der flere muligheder. Deltage i et seminar eller find idéer på www.eTwinning.net.”
 Unikt med en international dimension
John Albert Kraaer, CFU Lillebælt:
”I behøver ikke opfinde den dybe tallerken. Det, I laver til hverdag, kan blive unikt, hvis I kobler nogle andre lande på det. Kig årsplanen igennem og sæt streg under de ting, som I kan tage med til et partnermøde.
Men brug jeres idéer til inspiration og ikke som færdige løsninger. De bedste idéer er altid dem, man udvikler i samarbejde med sine partnere.”
Udnyt jeres forskelligheder
Henrik Rosleff, Skive Gymnasium & HF:
”Det er vigtigt at have et klart formål med et projekt. Det skal være pædagogisk velbegrundet og fagligt kvalificeret. Det gør det også meget nemmere at skaffe opbakning fra de kolleger, der skal investere undervisningstimer i det.
Find et emne, hvor det er oplagt at udnytte de forskellige landes kulturelle, økonomiske og historiske tilgange og forudsætninger.
På Skive Gymnasium har vi fx deltaget i et projekt om menneskerettigheder sammen med blandt andre Tyrkiet og Rumænien. Det var oplagt at beskæftige sig med de forskellige syn på befolkningsmindretal. Man bliver selvfølgelig aldrig enige, men det at stille forskellige tilgange over for hinanden er utroligt givende for eleverne."
 Man skal ville noget med det
Birthe Witt Jason, Sabro-Korsvejskolen:
"Det starter allerede med, at man bliver lærer og vil noget med det. Med et internationalt projekt kan man præge sin undervisning og udvikle nye måder at undervise på. Derfra er der idéer nok at samarbejde om."
Pengene må ikke bære projektet
Lotte Aabye, Skole-Kulturforvaltningen i Hvidovre Kommune:
"Man skal kunne se konturerne af et projekt uden den økonomiske støtte. Det er ikke pengene, der bærer projektet. Tilskud er aldrig arbejdet værd.
Hvis man, som jeg, arbejder med skoleudvikling, er idéerne der. Udfordringen er at holde fast i det, der kan bære, og det kræver, at der er nogen der former det. Sagt på en anden måde: Sneen ligger på marken, men bliver ikke til en snemand af sig selv."
 Start med kollegerne på skolen
Trine Rohde, Rundhøjskolen i Århus:
"Snak med kollegerne på skolen. Mine idéer har for eksempel involveret idræt, derfor har jeg hørt idrætslærerne, om de har nogle idéer. Allerede her har man så flere med, hvis det bliver til et projekt. Det starter altid med et behov, man har – som kan blive til virkelighed gennem et projekt."
|
