CIRIUS
Skolen i verden
  • Forside
  • Den internationale
    kommune
  • Den internationale
    grundskole
  • Det internationale
    gymnasium
  • Tips til din
    undervisning
  • Viden, baggrund
    & forskning
Den internationale grundskole

 

Ti tips til internationalisering
Målsætninger og handleplaner
International koordinator og udvalg
International efteruddannelse
Guide til internationale skoleprojekter
1. Den gode projektidé
2. Partnersøgning
3. Planlægning
4. Forankring på skolen
5. Projektet godkendt, og hvad så nu?
6. Samarbejde og udfordringer
7. Elevudveksling
8. Evaluering
9. Spredning af resultater
10. Tiden derefter
Om eksperterne
Partnersøgning
Tilskudsmuligheder
God praksis i klasseudvekslinger
Print 
Forsiden > Den internationale grundskole

5. Projektet godkendt - hvad nu?

Hvad er det første man skal gøre, når der kommer meddelelse om at pengene er i hus? Og hvad er det næste? Læs eksperternes bud:

  
 

Informer elever, forældre og partnere

Helle Rodenberg, CFU København:
 

”Hvis det er et Comenius projekt får man sent at vide, om man har fået tilskud. Derfor bliver det første, man gør, lige efter sommerferien, at informere eleverne og deres forældre. Måske er det også nødvendigt at fortælle, at ikke alle eleverne kommer ud at rejse. Forældrene skal også inddrages for at afklare, hvem der kan tilbyde logi, hvis der er genbesøg. Dernæst skal man planlægge præcist, hvornår man skal mødes med partnerne. Man skal også finde et sted at kommunikerer igennem, fx www.etwinning.net.”

 

  

Det er vigtigt at besøge hinanden hurtigst muligt

Trine Rohde, Rundhøjskolen i Århus:
"Koordinatoren skal som den første tage kontakt til dem, der er med i projektet. Dernæst er det vigtigt hurtigst muligt at besøge hinanden. Det er svært at komme i gang uden at mødes. Ved det første møde kan man se, om planen holder og hvad der skal justeres."
 

Information, information og kommunikation

Bente Skipper EUC Nordvestsjælland:

”Nu er det tid at involvere sine kolleger mest muligt i den overordnede plan, man lavede med partnerne i ansøgningsfasen. Man må for alt i verden ikke holde kortene tæt til kroppen. Alle på skolen skal vide at projektet foregår; information, information og kommunikation”. 
 

Der skal være én, der sætter sig for bordenden

Birthe Witt Jason, Sabro-Korsvejskolen:

"Der skal være én, der sætter sig for bordenden og tager styringen. Jeg har erfaring med skolepartnerskaber både med og uden styring, og styring fra start af, gør en forskel!"
  
    

CFUerne kan måske hjælpe

John Albert Kraaer, CFU Lillebælt:

”Man kan komme ud for, at ens kontaktperson på partnerskolen pludselig ikke er der mere, og så kan man sende e-mails i ugevis uden at få svar. Her vil jeg så igen nævne os CFUer, for vi kan af og til hjælpe. Hvis vi har kontakt til fx en myndighed i det pågældende land, kan de få fat i ledelsen på partnerskolen. Det har virket før.” 

  
  

Nøglepersonerne skal mødes hurtigst muligt

Lotte Aabye, Skole-Kulturforvaltningen i Hvidovre Kommune:

 

"Styregruppen her i Danmark og de centrale personer fra vores partnere skal mødes hurtigst muligt. Kontinuiteten sikrer man ved at have nøglepersoner begge steder. Nogen der er med i hvert fald først og sidst. Det giver også en fornemmelse af, at det her er vi fælles om."

 

Læs mere om god projektledelse

 1   Den gode projektidé
 2   Partnersøgning
 3   Planlægning
 4   Forankring på skolen
 5   Projektet godkendt og hvad så?
 6   Samarbejde og udfordringer
 7   Elevudveksling
 8   Evaluering
 9   Spredning af resultater
10  Tiden derefter

Om eksperterne

 

 

 

Har du set Projektkortet? Find inspiration i andres projektforløb

 

 

 

 

Brug for inspiration?
Tag en quiz om projektledelse

 

 

  

 

 

Se 17 tilskudsmuligheder
der kan søges via

Styrelsen for International Uddannelse

Sidst opdateret:
Om Skoleniverden.dk | Styrelsen for Universiteter og Internationalisering | Bredgade 43 | 1260 København K | Tlf. 33 95 12 00