4. Forankring på skolen
Det er hårdt arbejde at drive et internationalt projekt, hvis du er den eneste på skolen, der føler ansvar for projektet. Eksperterne opfordrer til, at man involverer ledelsen fra begyndelsen og engagerer de kolleger, der er bedst til at løse de forskellige opgaver.
Det er for hårdt at være alene om det
Trine Rohde, Rundhøjskolen i Århus:
"Det er for hårdt at være alene om det – både for ens elever og for én selv. Andre skal involveres af lyst især, men det kan også være nødvendigt at presse lidt på. Ledelsens opbakning er vigtig, men ikke så vigtig, at de skal med på besøgene, hvis de reelt ikke gider.".
Ledelsen skal selv deltage i projektet
Birthe Witt Jason, Sabro-Korsvejskolen:
"Ledelsen skal være deltagende ellers er det svært at få gennemført noget. De skal kende de overordnede ideer i partnerskabet og også gerne deltage i partnermøderne.
Hvordan man så involverer andre kollegaer på skolen afhænger af, hvordan man er organiseret. Hvis man på skolen er opdelt i teams, kan man sprede budskabet den vej. På vores skole har vi en årlig international uge, hvor projektet er i fokus."
Du skal vide, at du har opbakning
John Albert Kraaer, CFU Lillebælt:
”Det er vigtigt at have skolelederen med i planlægningen. Som lærer skal du vide, at du har opbakning, så du ikke skal løbe rundt og overbevise dine kolleger om, at det her projekt, det er altså er vigtigt.
Tænk projektet så bredt som muligt. Overvej fx at søge om en Comenius Assistent. Det er en rigtig god måde, at involvere kollegerne og forældrene og eleverne på. At få projektet ud i klasserne.”
Forankring skal ske opad i organisationen
Bente Skipper, EUC Nordvestsjælland:
”Forankring skal først og fremmest ske opad i organisationen, dvs. hos ledelsen. Alle på skolen skal vide, at projektet foregår, og man skal kunne henvise til ledelsen og til, at ens tid er bundet til projektet.
Forankringen skal ske hos dem, der er bedst til at løse de forskellige opgaver. Regnskabsfolkene skal have ansvar for økonomien, og de relevante kolleger skal involveres fra begyndelsen.
Det nytter ikke, at du som projektleder kommer til at bruge oceaner af tid på ting, du ikke er god til.”
Udlandsophold afliver myter og fordomme. Når eleverne kommer hjem, skal de have fået lyst til at rejse ud igen, lyst og selvtillid til at vove det ukendte, nu og i al fremtid."
 Byg projektet ind i undervisningen
Henrik Rosleff, Skive Gymnasium & HF:
”Det er en god idé at forsøge at indbygge sit projekt i den almindelige undervisning, så flest mulig på skolen får del i det.
På Skive Gymnasium har vi forankret vores projekter i AT-forløbene og på den måde involveret endnu flere faglærere og elever end bare dem, der skulle ud at rejse.”
Det handler om et nik fra kommunaldirektøren
Lotte Aabye, Skole-Kulturforvaltningen i Hvidovre Kommune:
"Man skal have opbakning til projektets grundidé i sin egen organisation. I en kommune handler det om et nik fra kommunaldirektøren og selvfølgelig - at få nogle skoleledere med på idéen. Nogle ildsjæle, der brænder for det. Den politiske opbakning er afgørende for at få ”go” til det store tidsforbrug i samarbejdet.
Den regnskabsansvarlige letter alt det administrative, som er kompliceret for mig. Økonomistyringen med postering af løbende udgifter giver synlighed omkring det projekt, der er igang."
 Brug intranettet
Helle Rodenberg, CFU København:
”Det er en fordel, hvis ledelsen er interesseret, men det er også vigtigt at involvere lærere på årgangen. Blandt andet fordi, man ellers får alt for meget arbejde selv. Skolens intranet virker godt til at sprede information. For eksempel da vi strandede i Italien på grund af askeskyen. Det var store nyheder på intranettet.”
|
