CIRIUS
Skolen i verden
  • Forside
  • Den internationale
    kommune
  • Den internationale
    grundskole
  • Det internationale
    gymnasium
  • Tips til din
    undervisning
  • Viden, baggrund
    & forskning
Tips til din undervisning

 

Grundskolens fag
Gymnasiets fag
Forslag til Internationale aktiviteter fra 1. - 9.
Forslag til internationale aktiviteter i gymnasiet
Guide til IT-værktøjer
Sociale netværk
Projektstyring
Hjemmesider, blogs og wikis
Deling af filer
Tal gratis
Videokonferencer
Elektroniske tavler
Og gå så ikke glip af...
Undervis med IT
Links til IT
Gæstelærere
Det interkulturelle klasseværelse
Interkulturelle kompetencer
Interkulturelle øvelser
Undervisningsmaterialer
Nyttige hjemmesider
Print 
Forsiden > Tips til din undervisning > Guide til IT-værktøjer > Og gå så ikke glip af...

Og gå så ikke glip af...

- disse værktøjer. Flere har allerede vist sig uundværlige i mange internationale skole- og klassesamarbejder.

 

 

Moviemaker

Udstyr eleverne med videokameraer, rediger deres bidrag og publicer den færdige film på en blog eller på Youtube. Microsoft Moviemaker er et gratis videoredigeringsværktøj, der er relativt let at bruge.

 

Et prisbelønnet svensk-irsk eTwinning-projekt har udnyttet mulighederne til bl.a. at illustrere en svensk folkemyte. Se resultatet på siden Teacherondemand.

 

Sennels Skole i Thisted har lavet en illustrativ video om deres Comenius projekt. 

 

 

Audacity

Med dette enkle og gratis program kan man optage lyd, musik, samtaler og meget andet.  Lad fx elever og lærere præsentere sig selv, producere interviews, kædehistorier eller podcasts og upload dem til en fælles blog.

 

 

Moodle

Med Moodle kan man udvikle og udbyde webbaserede kursusmoduler til elever i ind- og udland. Systemet er baseret på open source og kan gratis installeres på skolens server. Det indeholder mængder af muligheder, som fx logbøger / portfolier, multiple choice tests, evalueringsskemaer osv.

 

Se et eTwinning-projekt med fokus på matematikundervisning i indskolingen, som har benyttet systemet.

 

 

Google Maps

Google Maps er gratis at benytte og kan tjene mange kreative formål. Et fransk-spansk eTwinning-projekt har fx brugt dem til at lade eleverne stille hinanden matematiske udfordringer i deres respektive bymiljøer.

 

Se også Google Earth - en unik mulighed for at lade eleverne drage på virtuel jordomrejse.

 

 

Twitter

Arvtageren til Facebook, som efter sigende hjalp Obama med at vinde præsidentvalget. Med Twitter kan elever i ind- og udland udveksle spørgsmål, svar og kommentarer til bestemte emner og i det hele taget følge hinandens dagligdag. Læs mere om brug af Twitter i undervisningen.

 

 

Delicious

En anden, lækker tjeneste der gør det let for elever og lærere i ind- og udland at dele interessante links med hinanden.

 

 

Gimp

Hvis skolen ikke råder over dyrt indkøbte licenser til billedbehandlingsprogrammer, er her et godt og grats alternativ. Gimp er open source.

 

 

Pixlr

Pixlr er et gratis, webbaseret billedbehandlingsprogram, som gør det muligt at behandle og redigere billeder direkte i browseren.

 

For alternativer se også Picnik og Fotoflexer.

 

 

 

 

Sidst opdateret: 24-06-2011
Om Skoleniverden.dk | Styrelsen for Universiteter og Internationalisering | Bredgade 43 | 1260 København K | Tlf. 33 95 12 00